Spring til indhold

Holbæk Symfoniorkester - Vilde Violiner

25.11.2019

Køb billet

VILDE VIOLINER

 

At det kan gå vildt til, når komponister og solister udnytter violinens mange musikalske og ekvilibristiske muligheder, bliver der rig lejlighed til at opleve ved Holbæk Symfoniorkesters efterårskoncert mandag 25. november 2019 kl. 19:30. Her opfører orkestret, med Louise Kjær Hyrup som solist, Saint-Saens’ ”Introduktion og Rondo Capriccioso” og hun og Anders Busk Zingraff er begge solister i H. C. Lumbyes ”Koncert Polka for 2 Violiner”. 

Det går også lystigt til, når orkesteret spiller Nikolais De lystige koner i Windsor og Offenbachs ouverture til Orfeus i underverdenen med den kendte can-can afslutning. Endelig bliver der med H.C. Lumbyes ”Britta Polka” og ”Columbine Polka Mazurka”, Johann Strauss’ ”Historier fra Wienerwald” og Dvořáks ”Slaviske danse” budt på festlig dansemusik. Det bliver en vild, lystig og festlig musikoplevelse mandag 25. november når Holbæk Symfoniorkester spiller op.

 

Solisterne:

Louise Kjær Hyrup er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2000 hos Professor Tutter Givskov. Efter 2 års studier på Royal College of Music i London endte hun i København i 2002, hvor hun fik en plads i Tivolis Promenadeorkester. Hun har assisteret i Copenhagen Phil, Det Kongelige Kapel, og har siden 2015 spillet på Det Ny Teater hvis besætningen indeholder violiner. Hun underviser på Holbæk Kulturskole og har vikarieret et år som koncertmester i Holbæk Symfoniorkester.

 

Anders Busk Zingraff er koncertmester for orkestret. Han er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium hos Béla Detrekőy og senere Det kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Peder Elbæk. Han har haft ansættelser i Radiosymfoniorkestret og Radiounderholdningsorkestret og spillet omkring 300 teaterforestillinger på de Københavnske Teaterscener i tiden løb. Da Anders studerede på konservatoriet i Odense lånte han Jacob Gades gamle italienske Rocca mesterviolin. Han mente selv at kunne fornemme stemningen fra Jakob Gades musiceren på selvsamme violin, når han stod og øvede Tango Jalousie på komponistens gamle violin, og Anders fik i denne periode en forkærlighed for både Lumbyes og Jakob Gades hits for soloviolin og orkester.

 

Otto Nicolai: De lystige koner i Windsor

Den ældre, overvægtige adelsmand Falstaff, der er kommet til Windsor, er i pengenød. I et forsøg på at komme ud af sin knibe, sender han enslydende kærlighedsbreve til to kvinder, der er gift med rige mænd. Kvinderne opdager, hvad hans plan går ud på, og beslutter at give ham en lærestreg, hvilket fører til at han bliver smidt i Themsen i en vasketøjskurv og bliver ”angrebet” af ”alfer” i en park. Det hele ender med at Falstaff står ydmyget tilbage.

 

Dette er noget af handlingen i Shakespeares skuespil ”De lystige koner i Windsor”, som komponisten Otto Nicolai (1810 – 1848) har lavet et syngespil på tysk over. Orkestret spiller ouverturen, som indeholder flere af motiverne fra syngespillet: Den langsomme introduktion kan lede tankerne hen på landskabet omkring Windsor, der ligger ved floden Themsen, eller på de ”alfer” der overfalder Falstaff. Det tilbagevendende melodiske tema knytter sig til den mest lystige af de to adelskvinder, mens et mere ”kluntet” tema beskriver den ubehøvlede Falstaff. 

 

Syngespillet, der blev uropført i 1849 i Berlin med komponisten selv som dirigent, blev en stor succes, og specielt ouverturen spilles ofte rundt om i verdens koncertsale.

 

Jacques Offenbach: Orfeus i underverdenen

Myten om musikeren Orfeus der drager ned i dødsriget for at hente sin elskede Euridice, og mister hende fordi han vender sig for at se hende inden de er nået tilbage til de levendes land, er velkendt bl.a., fra Glucks opera. Men i Offenbachs (1819 – 1880) opera over myten bliver tragedien vendt på hovedet til en satirisk komedie: Orfeus er ikke søn af guden Apollo, men en violinlærer der er glad for at være sluppet af med sin kone, Euridice, som er blevet bortført af underverdenens gud. Han presses imidlertid mod sin vilje til at forsøge at redde hende, men også hos Offenbach ender det galt - nu til Orfeus store glæde. De græske guder, der optræder i operaen, blev opfattet som en skjult satire over kejser Napoleon III’s hof og regering.

 

Allerede den første udgave af operaen – opført 1858 – blev en stor succes, mens den udvidede udgave fra 1874 sprængte alle rammer for tilstrømning af publikum.

 

Orkestret spiller den kendte og populære ouverture, der faktisk ikke er skrevet af Offenbach selv, men arrangeret af den østrigske musiker Carl Binder. Galoppen sidst i ouverturen er specielt velkendt fordi den siden er blevet brugt til can-can dans på Moulin Rouge og Folies Bergère.

 

Camille Saint-Saens: Introduktion og Rondo Capriccioso

Saint-Saens (1835 – 1921) skrev dette stykke for violin og orkester til sin ven, violinvirtuosen Pablo de Sarasate. Det skulle egentlig have været finalen i hans første violinkoncert, men er selvstændigt stykke musik, der giver soloviolinisten – hos os orkestrets koncertmester, Anders Busk Hansen - lejlighed til at demonstrere sine færdigheder på instrumentet.   

 

Johann Babtist Strauss: Gechichten aus dem Wienerwald (Historier fra Wienerwald)

Denne vals er en af komponistens Johann Strauss den yngres (1825 – 1899) mange elskede koncertvalse (tilnavnet ’den yngre’ bruges for at skelne ham fra faren af samme navn). Stykket, der består af fem valse, blev uropført 1868, og var tilegnet en Obersthofmeister ved kejserhoffet i Wien. På dette tidspunkt var vals, der tidligere havde været en lidt ringeagtet landsbydans, blevet til en højtskattet selskabsdans. Navnet ”Geschichten aus dem Wienerwald” henviser til at valsemusikken opstod af folkemusikken i Wienerwald-området. Ved uropførelsen, der skulle fejre Johanns brødre, var der stort fyrværkeri - det er der ikke ved Holbæk Symfoniorkesters opførelse, ligesom der heller ikke medvirker en zitar-solist. Men ellers spilles valsen så festligt som Strauss skrev den.

H.C. Lumbye: Koncert Polka for 2 Violiner, Britta Polka & Columbine Polka Mazurka

Lumbye (1810 – 1874) kræver ikke megen præsentation. Hans ”Champagnegallop” samt mange andre af hans over 700 værker, herunder galopper, mazurkaer, polkaer og marcher, er kendt af alle, og spilles også i udlandet. Siden Tivoli åbnede i 1843, var Lumbye knyttet til stedet med faste koncerter – i dag er udendørskoncerterne i Tivoli desværre ophørt - men han rejste også rundt i Danmark og til udlandet med sit orkester. I koncerten for 2 violiner spilles solostemmerne af Holbæk Symfoniorkesters nuværende og tidligere koncertmester: Anders Busk Hansen og Louise ???

 

Antonín Dvořák: Slaviske danse (opus 46, nr. 2)

Komponisten Antonín Dvořák (1841 – 1904) fra Tjekkiet (tidligere Bøhmen) er et stort navn inden for klassisk musik. Hans symfoni ”Fra den nye verden” og hans cellokoncert – som Holbæk Symfoniorkester opførte for nogle år siden med Morten Zeuthen som solist – er kendt af mange. Det samme gælder hans 16 slaviske danse (opus 46 og opus 72), der oprindeligt var skrevet for 4-hændigt klaver, men senere for orkester. Dansene er i stil og form inspireret af – men ikke direkte gengivelser af – bøhmisk folkemusik. Holbæk Symfoniorkester spiller en af dansene fra opus 46.



Feedback

Sidst opdateret

21.10.2019

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager