Katrine Gislinge & Cæcilie Norby

Søndag den 23. november 2014 kl. 15 Pris: 200 kr.
23.11.2014

Køb billet

 

Oplev to af Danmarks mest lysende stjerner på den klassiske og den rytmiske scene.

Pianisten Katrine Gislinge og vokalisten Cæcilie Norby genoptager samarbejdet fra 2010, hvor man bl.a. kunne høre dem sammen på Cæcilie Norbys anmelderoste album 'Arabesque.'

Publikum i Danmark og Europa elsker Katrine Gislinge for hendes karisma og nærvær, når hun fortolker klassiske værker med en autoritet og et personligt udtryk, så man føler, at musikken bliver skabt af hende i øjeblikket ved flyglet. Allerede som teenager blev hun hyldet som sin generations mest lovende musiker, og hun er den første dansker, der har fået udgivet en plade på det respekterede pladeselskab, Deutsche Grammofon.

Cæcilie Norby er en af Danmarks mest interessante og alsidige vokalister, uanset om hun synger pop, rock, klassisk eller jazz. Cæcilie Norby har for længst etableret sig på den internationale scene med koncerter og pladeudgivelser i det meste af Europa og Asien. Hendes to seneste udgivelser kom på det største europæiske vokal-jazzpladeselskab, ACT Music, hvor Cæcilie Nordbyer er den første danske kunstner.

Ved koncerten i Musikhus Elværket vil Katrine Gislinge og Cæcilie Nordby lukke op for deres fælles musikalske skattekammer og spille numre fra bl.a. 'Arabesque', men også andre af deres yndlingsstykker fra det klassiske og det rytmiske univers.

Publikum kan glæde sig til en unik koncertoplevelse af den uforglemmelige slags.



Feedback

Sidst opdateret

14.12.2015

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager