Katrine Madsen Kvartet

Søndag d. 9. november kl. 15.00 Entré 120 kr.
09.11.2014

   Holjazz Problemer Tlf

Katrine Madsen har for længst slået sit navn fast som en af Skandinaviens største jazzvokalister. Anmeldere i indland og udland har strøet roser og stjerner udover hendes koncerter og CD-udgivelser - bl.a. med 2 DMA nomineringer for bedste vokaljazzudgivelse.

Anmelderene skriver da også:
"Many women are called to jazz singing, few are chosen. Danish singer Katrine Madsen is one of the chosen few - with a voice like dark wine and an unerring instinct for the perfect note at the right moment. No tricks. No showy pyrotechnics!" - (The Courier-Mail - Brisbane, AUS)"
Fuldudklækket vokaljazzsangerinde i verdensklasse" - (Skopet, DK) "She gives the goosebumps on your goosebumps goosebumps " - (Rochester Jazz, USA)".
Katrine Madsen brænder igennem, når hun står på scenen. Hun er en sammenfletning af performer og ægthed. Der er sjæl, smerte, skønhed og frem for alt, det som gennemsyrer Katrine Madsen og trioen; et vanvittigt højt niveau, som næppe kan matches herhjemme" - (JazzNyt, DK)

Katrine Madsen har en evne til at favne det musikalske rum, til at drage lytteren med ind i sine vokale fortællinger. Det er kvaliteter som har bragt hende langt udover Danmarks grænser med turneer i Europa, Australien, Asien og USA. Hendes fortolkninger af den klassiske jazz og hendes egne sange bliver til musik, der gør noget ved lytteren og omgivelserne. Musik med en generøs, intim atmosfære, fuld af dufte og mørkt tonede farver. Lyden af Katrines mørke, sprøde stemme. Tilstedeværelsen af en sangerinde, der hviler fuldkommen i sig selv. Her er ingen forceringer eller dramatiske overdrivelser. Kun et indtrængende musikalsk udtryk i en usædvanlig lækker musikalsk iscenesættelse.

Katrine Madsen - vokal
Jacob Christoffersen - klaver
Richard Andersson - bas
Anders Mogensen - trommer

 



Feedback

Sidst opdateret

14.12.2015

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager