Coming up TOBIAS INGEMANN & BAND · WORKERS IN SONGS · HEIMATT

Fredag den 30 oktober kl. 21 Pris 50kr.
30.10.2015

Så åbner Elværket igen dørene op for en smækker, lækker og sprød aften i livemusikkens tegn. Vi byder Holbæks musikelskere velkomne til et brag af et line-up, og wupti en aften, som sent vil forlade din erindring! ALT DET GODE: -

Dørene åbner kl 20:00 - Latterlig billig indgang (sølle 50 dask) -

Veludstyret Bar, samt gode priser - Voldsomt god musik ALTSÅ ------> en vildt lækker koncert aften med noget for en hver smag med følgende godbidder:

TOBIAS INGEMANN & BAND: Tobias Ingemann er en 20-årig singer/songwriter fra Roskilde. Sammen med sit band spiller han er blanding af folk og rock. Sangene er enkle og ærlige - lyden er rå og energifyldt. Første EP udkom sidst i 2012 og fik bl.a. følgende ord med på vejen af ShoutOutMusic.dk: "Ingen tvivl om at vi her har at gøre med et band, som blot venter på at blive opdaget." Siden da har de så udgivet endnu en Ep og er aktuelle med sprit nu Vinyl. Siden har bandet boltret sig på diverse af landet spillesteder og har bla. gennemlevet en koncert på Vega.

WORKERS IN SONGS: Workers in Songs spiller dynamisk Folk’n’Country med selvskrevne sange inspireret af den gamle amerikanske sangskrivertradition med gode historier og fokus på live oplevelsen.Drengene fra Workers stammer fra Holbæk og er klar til at fyre den maks af for deres gamle hjemmebane. Workers in Songs udgav i april 2013 deres debutalbum For Grandpa. Anmeldere kom med en række af positive anmeldelser og blev sluttet af med: Rootzone.dk som stempler For Grandpa som ”et af de mest lovende debutalbums i 2013”. Samtidig spillede det dynamiske liveband hele 25 koncerter bl.a. på festivaler som den nye festival for upcoming bands, UHØRT på Refshaleøen og Alive Festival i Thy, hvor sekstetten ifølge Gaffa’s udsendte journalist leverede en præstation, der overstrålede bl.a. Veto, Den Sorte Skole, Fallulah etc. Bandet arbejder i øjeblikket på nyt materiale til deres album nr. 2, så det er med at udnytte de få chancer der er for at opleve Workers in Songs live.

HEIMATT: Heimatts egen åre af indie-folkpop strømmer med storladne fortællinger, nordiske himmelstrøg af fængende melodier og energiske live-optrædener. Dette band har allerede haft koncerter på Roskilde Festival, SPOT og Smukfest. Alene dette burde forklarer hvorfor at dette band er indbegrebet af Coming Up og derfor skal og må opleves når Elværket danner rammerne om deres koncert d 30 oktober. Rødderne i Haimatt finder man også i et par gamle Holbæk gutter, da forsanger og trommeslager begge er fra byen. Forsanger Magnus Grilstad har udtalt op til festivalen at han glæder mig til at komme tilbage på Elværket og spille der hvor det hele startede. Heimatts upbeat folk, isklare lyd og melankolske tekster om døden, bjergene og kærligheden er allerede begyndt at give genklang i det danske musikmiljø. Det er faktisk gået rigtig hurtigt. De gik i studiet med producer Aske Bode (Hymns from Nineveh, The Eclectic Moniker). De skrev under på en pladekontrakt med Playground Music. I januar i år udsendte de deres første single Winter Noise, der gik direkte nummer ét på iTunes' World/Folk single-hitliste. Siden har de blandt andet spillet support for 4 Guys from the Future og The Eclectic Moniker.

Kan man andet end at glæde sig til en koncert aften med disse 3 inkarnerede navne?? VI KAN IKKE.

Coming Up Crewet glæder sig til at byde jer velkommne til et brag af en aften den 30 oktober



Feedback

Sidst opdateret

22.11.2015

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager