Jesper Bodilsen Kvintet - ”Scenografie”

Fredag d. 10 april kl. 20.00 Entré 120 kr.
10.04.2015

Jesper Bodilsen er på turne i Danmark i foråret 2015 med musikken fra sit nyeste album Scenografie. Et album der er blevet rost til skyerne og bl.a. har fået følgende roser: Et album der varmer og efterlader sig et vidunderligt spor.. en skøn rigdom på følelser med et ustoppeligt flow af lyd, der sprudler af kunstnerisk liv og rører vores inderste følelser..." Sound Contest. ".. Det er sjældent at høre en cd, hvor de musikalske kort er blandet som på denne indspilning: perfekt"

- Jazzitalia..denne cd understreger Bodilsens udvikling – fra fremragende instrumentalist til fremragende komponist og overbevisende bandleader.." - Allaboutjazz

Med sig på turneen har Bodilsen et stjernehold af musikere. Den neopolitanske sanger Joe Barbieri med hans indlevende og intense stemme, det italienske fænomen Nico Gori med et musikalsk overskud på klarinetten der er sjældent set på disse breddegrader, Kasper Villaum bidrager med sit elegante og swingende klaverspil og til sidst gruppens tredje italienske islæt - Francesco Cali der som få kan spille jazz på accordion og samtidigt tilføje musikken et folkloristisk præg.

Jesper Bodilsen har gennem sin karriere skabt sig et navn på den internationale scene, turnerer over hele verden og har som sideman spillet med nogle af jazzhistoriens store koryfæer som bl.a: Joe Lovano, Tom Harrell, Duke Jordan, Ed Thigpen, Lee Konitz og Phil Woods. Han medvirker på omkring 100 indspilninger, indspiller på det store tyske pladeselskab ECM og bringer , med sit meget personlige bud på basspil anno 2015, den fine bastradition Danmark er så kendt for med udenfor landets grænser. Scenografie er hans 3 album i eget navn og hans første udgivelse på det italienske selskab Carosello Records

Jesper Bodilsen - bas
Joe Barbieri - vokal
Nikolaj Bentzon - piano
Nico Gori - klarinet
Francesco Cali - accordion

Læs mere på www.jesperbodilsen.dk



Feedback

Sidst opdateret

22.11.2015

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager