Morten Haugshøj Kvartet feat. Michael Bladt

Søndag d. 15 marts kl. 15.00 Entré 120 kr.
15.03.2015

Morten Haugshøj er en af de mest spændende, nye, danske jazzguitarister i Danmark netop nu. Han har boet i New York og studeret ved så prominente navne som Jonathan Kreisberg, Gilad Hekselman, Mike Moreno og Steve Cardenas – kort sagt – flere af nutidens helt store navne inden for jazzguitarens univers.

Med sig bringer Haugshøj et hold af de allerfineste danske jazzmusikere med den forrygende rytmegruppe fra Uffe Steens trio; Thomas Sejthen på bas og den rutinerede og mesterlige akkompagnatør, Jesper Bo Knudsen, på trommer. Toppen af kransekagen i kvartetten prydes af en af landets absolut bedste på sit instrument, nemlig ingen ringere end den aktuelt prisvindende saxofonist Michael Bladt, der i foråret modtog Gaffelprisen. Morten Haugshøj Kvartet har eksisteret i denne konstellation i syv år, og det kan man angiveligt høre.

Musikken som kvartetten fremfører til koncerten i Holbæk Jazzklub er fra cd'en ''Artbreak'' – gruppens anden udgivelse (den første er ''Clarity'' (2010)). Stilen er moderne swingjazz med tydelig inspiration fra jazzscenen i New York. Jazz med kant, rytmisk intensitet og udadvendthed, men også i flere numre en nordisk inderlighed. Morten Haugshøj Kvartet har helt klart sit eget bud på, hvordan jazzen kan lyde anno 2015.



Feedback

Sidst opdateret

22.11.2015

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager